Gys i Møllen


Af Christian og Kristoffer Kalhauge

En særlig tak til farmor, uden hvis hjælp, denne historie ikke var blevet til

Første kapitel

Langt ude på landet lå en gammel mølle, i møllen boede en dreng, en pige og deres mor og far. De havde ikke mange penge, men levede af at dyrke hvidløg. Hvert efterår lavede de blodpølser, som de så spiste af hele vinteren. Eet år var der imidlertid ekstra mange mus.

En dag sagde faderen til de to børn: "Mor og jeg er nødt til at tage til byen og sælge resten af hvidløgshøsten. De skrækkelige mus har spist de sidste blødpølser, så der er ingen mad til juledagene." "Hvem skal så passe os imens?" Spurgte børnene. "I må klare jer selv så længe. Det er jo fint vejr, så vi er hurtigt tilbage. Og måske får vi så meget for hvidløgene, at der bliver penge til den julekrybbe, vi har lovet jer i mange år. Det er nemlig nogle sjældent fine hvidløg, vi har denne gang." Derpå sagde forældrene farvel til ungerne og bad dem passe godt på møllen. Børnene så faderen og moderen gå afsted mod byen med familiens trillebør fyldt med hvidløg.

På vej til marked

"Jeg kan ikke lide at være alene hjemme" sagde pigen. "Der er så mange mærkelige lyde her i møllen, og se - nu begynder det at sne". Drengen kiggede op og svarede: "Med al den sne varer det længe, før far og mor når tilbage. Her er vel nok koldt - jeg fryser - skal vi ikke gå ind?" I det samme gik møllens gamle hane over gårdspladsen. Ungerne fik ondt af hanen, så de blev enige om at tage den med ind, for at den ikke skulle fryse, men også for at de ikke skulle være helt alene.

Andet kapitel

Nede i den mørke kælder under møllen lyder der en sær støj. I hjørnet af kælderen står en gammel egetræskiste - langsomt glider låget til side - og frem kommer den gamle møllevampyr. Efter at have strækket sig lidt siger han med en ækel stemme: "Herligt at den hvidløgsstank er borte; så kan jeg komme ud af denne her sure kælder. Der er heller ikke flere blodpølser, så jeg må finde mig noget andet at mæske mig med!" Langsomt går vampyren op af trappen mod møllens stue...

Oppe i stuen sidder pigen, vampyren kigger sultent på hende og hvisler: "Hej du lille; sikken en yndig hvid hals du har." Pigen springer op med et sæt, "hvem er du? - og hvorfor har du sådan nogle lange tænder?" "Det er for at jeg bedre kan suge blod" svarer vampyren, mens han går hen mod pigen. "Nej lad mig være!" græder pigen mens hun går baglæns væk fra vampyren. Pigen ser ikke hanen og kommer til at træde på den.

"KYKKELIKYYYYY!" galer hanen.

Pigen flygter ud med hanen, og vampyren flygter den an vej ned i kælderen. Han sætter sig på sin kiste og klør sig i håret. "Hov der er noget galt. Solen er lige gået ned. Det var ikke morgenhanen, der gol. Fat mod du gamle, på den igen!" Atter går vampyren op af trappen mod møllestuen...

Han kommer op af trappen samtidigt med at drengen kommer ind. "Hej min ven, sikken flot lang hals du har." "Hvem er du? - og hvorfor har du sådan nogle stikkende øjne?" spørger drengen forskrækket. "Det er for at jeg bedre kan se dig!". Hvorfor har du så sådan en underlig kappe på?". "Det er for at jeg bedre kan holde dig fast, når jeg skal su-u-uge dit blod!". "Nej lad mig være!" råber drengen og går baglæns ind i møllens gamle klokke, så den ringer højt. Vampyren flygter forskrækket ned af trappen til kælderen. I det samme kom pigen ind i stuen, "Hvad skete der?". "Der kom en vampyr; han forsvandt da klokken ringede." "Så så jeg atlså rigtigt" sagde pigen "Vampyrer er farlige; bare han ikke kommer igen, jeg er bange."

Da vampyren kom ned i kælderen, skulle han lige til at gemme sig i kiste, da han kom i tanke om at han lige havde hørt solen blive ringet ned, så det kunne ikke være kirkeklokken han havde hørt. "Fat mod du gamle" sagde vampyren til sig selv, mens han gik ovenpå igen, "på den igen".

"I kan lige så godt komme herhen frivilligt, jeg fanger jer alligevel til sidst" skreg vampyren arrigt. Ungerne tudede: "Nej, nej, nej, ...".

Men i det samme kommer faderen ind med julekrybben, med kors og jesusbarn og hele molevitten. Vampyren blev endnu blegere end han plejede at være og skyndte sig ned i kælderen. Denne gang gemte han sig helt nede i kisten, og trak låget på og håbede at ingen ville finde ham. "Der kom en vampyr" råbte ungerne i kor. "Sludder og vrøvl", sagde faderen, der ikke havde set noget på grund af julekrybben, "behøver I at skabe jer sådan, bare fordi vi kommer en time for sent hjem? Se, her er jeres julekrybbe. - Jeg går lige ned i kælderen med blodpølserne og resten af hvidløgene - moder er i køkkenet, snart vil hun traktere!".

"Der er mere mellem himmel og jord end man tror" siger pigen til drengen, og peger ud af vinduet. Udenfor er den gamle høj ligesom begyndt at lyse og nisser og trolde danser en lystig dans omkring den. "Det skal far og mor også se!" udbryder drengen. "Nej, - selvom de måske kan se det, vil de ikke tro på det, de ser. Lad os nyde det helt stille os to".

SNIP SNAP SNUDE, SÅ ER DEN HISTORIE UDE